Konsulent til AI-drevet Digital Operating Model
Devoteam
Job details
- ONSITE
- FULL_TIME
- København
- Denmark
- Verified 2026-10-09
- Source: Devoteam public SmartRecruiters board
Original job description
StillingsbeskrivelseSom konsulent hjælper du kunder med at få forretning og it til at arbejde sammen på en ny måde, nu hvor AI ændrer, hvad der kan leveres, og hvor hurtigt. Du arbejder med ledelsen om retning, styring og gevinst - tæt koblet til det, der faktisk kan leveres.
Du er brobyggeren mellem forretningens ambitioner og it-organisationens leveranceevne. Du kan rådgive en direktion og samtidig sparre pragmatisk med de teams, der skal få det til at virke i hverdagen. Hos os er der kort fra tanke til handling.
Arbejdsopgaver
Som konsulent vil de typiske opgaver være:
Digital Operating Model: Redesigne samarbejdsmodellen mellem forretning og it, så AI bliver en del af fundamentet - herunder hvordan roller, ansvar og arbejdsgange ændrer sig, når AI overtager en del af arbejdet.
Værdikæden fra krav til drift: Kortlægge og gentænke forløbet fra forretningskrav over udvikling til daglig drift og pege præcist på, hvor AI kan løfte kvalitet og hastighed.
Governance: Udvikle modeller for styring og prioritering, der giver forretningen et større ansvar for it og AI uden at gå på kompromis med sikkerhed og sammenhæng.
Ambition og plan: Hjælpe ledelsen med at vælge et realistisk ambitionsniveau - fra AI-assistenter til en ændret leverancemodel - og omsætte det til en plan, organisationen kan følge.
Leverandører og kontrakter: Rådgive om, hvordan kontraktform og leverandørmodel afgør, om gevinsten ved AI lander hos kunden, og hvad kunden bør kræve, når leverandøren bruger AI.
Business case og gevinstrealisering: Opgøre potentialet i kundens egne tal og sikre, at frigjort kapacitet bliver brugt bevidst og ikke forsvinder i mere af det samme.
Forandring og forankring: Tage ejerskab for forandringen, drive den gennem styregrupper og ledelseslag og sikre, at den holder, når projektet er slut.
Faglig og kommerciel udvikling: Videreudvikle vores koncepter for AI og operating models og omsætte muligheder hos kunderne til konkrete tilbud.
Kvalifikationer
Din profil bygger på en solid forretningsforståelse og en dyb indsigt i, hvordan en it-organisation fungerer indefra. Du har sandsynligvis 5+ års erfaring fra konsulentbranchen eller fra roller som forretningsorienteret it-arkitekt, IT Business Partner, proceskonsulent eller transformation lead.
Vi forventer, at du:
forstår dynamikken mellem forretning og it og ved, hvordan en operating model skrues sammen i praksis - også når det udfordrer etablerede rammeværk og vaner.
har et praktisk blik for, hvor AI skaber reel værdi, fx bedre kravspecificering, hurtigere levering eller mere stabil drift. Du nøjes ikke med, at effekten ser rigtig ud - du finder ud af, hvordan den kan verificeres og formidles.
har erfaring med leverandørstyring, kontrakter eller business cases i it-projekter.
går derhen, hvor problemet ligger. Problemerne med AI viser sig forskellige steder hos forskellige kunder: i kontrakten, i datagrundlaget, i kodebasen, i driftsorganisationen, i leverancemodellen, i kompetencerne eller i styregruppen. Du sætter dig ind i det lag, problemet ligger i, også når det ikke er dit fagområde.
kan skabe fremdrift, når planen ikke holder. AI ændrer løbende, hvad der er muligt, men styregruppen skal stadig kunne følge med. Værdien kommer først, når arbejdsgange, roller og ansvar ændrer sig.
kan arbejde med problemer, der endnu ikke har en metode.
tænker i helheder og samler kollegers og kunders fagligheder.
skriver og taler præcist på dansk og engelsk og skaber tillid på tværs af alle organisatoriske lag.
Erfaring fra offentlige kunder er en fordel.
Ansøgningsprocessen
Ansøg nemt ved at klikke på "Jeg er interesseret" og send os dit CV samt et par linjer om, hvor du ser AI skabe den største værdi mellem forretning og it - og hvad der skal ændre sig i organisationen, før den kan hentes.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Daisy Tsvetkova, Talent Acquisition Partner (tlf.: 7175 7022).
Hvorfor blive en del af Digital Enablement?
Du bliver en del af et dedikeret, fagligt stærkt og uformelt team i en mindre, agil rådgivningsvirksomhed. Her er ingen skarpe siloer eller tungt bureaukrati - vi deler viden over skrivebordet, udfordrer hinanden og fejrer vores succeser sammen. Hos os får du stor frihed og rig mulighed for at sætte et direkte og mærkbart aftryk på både kunders transformation og vores egen vækstrejse.
Devoteam har samlet set ca. 350 medarbejdere i Danmark fordelt på 3 forretningsenheder.
Internationalt har Devoteam 11.000+ medarbejdere inden for EMEA.
Related jobs
- Contract Development Associate at Cityofnewyork
- Wellness Associate at Cityofnewyork
- Payment Processor at Cityofnewyork
- Talent Acquisition Specialist at Cityofnewyork
- Vendor Contract Auditor at Cityofnewyork
- UNIT CLERK at Cityofnewyork